Gåsehud
I skyggen af fjelde, under stjernernes lys,
Opstod en kærlighed, stærk som et spyd.
Rist, den vise med gryden i hånd,
Grillmester for kongen, i vikingeland.
Hans pølser, en gave, sendt fra de høje,
Ægte kød, smeltende, det rammer din sjæl.
Ristepølser af legendernes stof,
Når du smager dem, står tiden stille som frost.

Rist & Ragnhild, i ilden de står,
De bedste ristepølser, som ingen andre har.
Hvis du får gåsehud, respekten strømmer,
Det er ægte kød, og kærlighed der drømmes.
Rist & Ragnhild, de bærer en arv,
I hver bid af pølse, smagen er klar.

Ragnhild, den frygtløse, i kampen hun brænder,
Med flammerne dansende, hvor duften sig tændes.
Hun kan riste med ære, pølsemagerens dronning,
Over åben ild, hun bringer skøn forening.
Sammen de skabte, noget helt unikt,
En tradition, en arv, der aldrig vil svigtes.
I Nordvestsjælland, deres liv blev en sang,
Om glæde i hver bid, fra natte til dag.

Rist & Ragnhild, i ilden de står,
De bedste ristepølser, som ingen andre har.
Hvis du får gåsehud, respekten strømmer,
Det er ægte kød, og kærlighed der drømmes.
Rist & Ragnhild, de bærer en arv,
I hver bid af pølse, smagen er klar.

Deres børn, de vil vokse, vikingernes unge,
Med historier om flammer og pølser, de synger.
Tolv vilde sjæle, de træder frem,
Arven de bærer, som en glød i dem.

Rist's grillrist, smedet af stjernemetal,
Perfekte pølser, ingen kan tage det fra,
Odin fra Valhal, ville nå ud efter bid,
I hver en bid af kærligheden, der sidder så blid.

Rist & Ragnhild, i ilden de står,
De bedste ristepølser, som ingen andre har.
Hvis du får gåsehud, respekten strømmer,
Det er ægte kød, og kærlighed der drømmes.
Rist & Ragnhild, de bærer en arv,
I hver bid af pølse, smagen er klar.

Så lad os hylde dem, deres legender vil leve,
Rist & Ragnhild, en historie at give.
Vi samles omkring ilden, hvor duften er stærk,
Og ristepølserne minder om vikingelivets smerte.